
Bevar din smukke blonde farve med Blond Absolu fra Kérastase
af Nikita Lina Kristensen Asferg
Der er noget helt særligt over et flot, lyst hår. Det kan være alt fra iskolde platintoner til varme honningnuancer – det blonde hår fanger lyset og giver et frisk og sofistikeret udtryk. Men vi ved også, at det kræver lidt ekstra kærlighed for at holde det smukt og sundt ✨
I salonen taler vi tit med vores blonde kunder om, hvordan de bedst plejer deres farve mellem besøg hos frisøren. Og her er Blond Absolu-serien fra Kérastase blevet lidt af en gamechanger. Serien er nemlig skræddersyet til blondt hår – hvad end det er naturligt, afbleget, balayage eller noget midt imellem..
Lad os tage dig med gennem serien trin for trin og dele nogle af de erfaringer, vi selv og vores kunder har haft med produkterne 💬
Hvorfor blondt hår kræver mere pleje
Blondering eller lysning gør håret mere sårbart. Selvom resultatet kan være fantastisk flot, bliver hårets struktur åbnet op, og det mister noget af sin naturlige styrke og fugt. Det betyder, at det lettere bliver tørt, knækket eller får gule toner, hvis det ikke får den rette pleje.
Derfor handler blond-pleje ikke kun om at holde farven kold, men også om at styrke og beskytte håret indefra 💛
Serien: Blond Absolu fra Kérastase 💖
1. Bain Lumière – til daglig, skånsom rens
Bain Lumière er en let og fugtgivende shampoo, som er ideel til daglig brug. Den renser blidt uden at udtørre, og efterlader håret friskt og glansfuldt 🌟
Vi anbefaler denne til vores kunder, der vasker hår ofte og gerne vil bevare en naturlig tone uden at overgå til de lilla produkter hver gang.
2. Bain Ultra-Violet – farvekorrektion, når det gælder 💧
Bain Ultra-Violet er den lilla shampoo, som virkelig tager kampen op mod gule toner. Den indeholder violette pigmenter, der neutraliserer varme nuancer og hjælper med at holde farven kold og klar.
Vi siger ofte: Brug den 1-2 gange om ugen, eller efter behov. Lad den sidde et par minutter, hvis du vil have en ekstra effekt ⏳
3. Cicaflash Conditioner – styrke og pleje uden tyngde 🩵🫶
Cicaflash er lidt en hybrid mellem en balsam og en kur. Den er super nem at bruge i badet, og den gør underværker på bare et par minutter.
Mange af vores kunder elsker den, fordi den ikke tynger håret – selv det helt fine hår får glans og styrke uden at blive fladt 💋
4. Masque Ultra-Violet – den intensive weekendkur 🌿
Masque Ultra-Violet er perfekt, når håret trænger til en genoplivning. Det er en dybdegående maske, der kombinerer fugt og pigment for både at pleje og køle farven ned.
5. Cicaplasme – beskyttelse og glans i ét 🌟
Cicaplasme er en leave-in creme, der beskytter mod varme op til 230 grader – uundværlig, hvis du bruger føntørrer eller glattejern 🔥
Den samler spidserne, gør håret blødt og nemt at rede ud, og så dufter den virkelig lækkert.
6. L’Huile CicaGloss – glans og pleje i dråbeform 🍃
L’Huile CicaGloss er en luksuriøs olie, som virkelig får det blonde hår til at skinne. Den er fantastisk til at samle spidserne og give et velplejet look.
Tip: Brug den som det sidste touch efter styling – en lille dråbe er nok til at give håret det der ekstra glød ✨
7. Sérum Cicanuit – skønhedssøvn for dit hår
Sérum Cicanuit er en natcreme til dit hår. Du påfører det i længderne før sengetid, og næste morgen er håret blødt, smidigt og nemt at style 🌺
Det er genialt til de dage, hvor du ikke lige når at lægge en kur i badet – eller som en ekstra forkælelse i ugens løb 🤍
Gode vaner til blondt hår i hverdagen 🤝🏼
Ud over de rigtige produkter, er der nogle små tricks og vaner, der gør en stor forskel for blondt hår:
-
Brug altid varmebeskyttelse, og undgå for høj varme, når du styler.
-
Sov med fletninger eller en løs knold for at undgå friktion og knæk.
-
Skyl i koldt vand til sidst i badet – det lukker skællaget og giver glans.
-
Brug en silikonefri olie eller leave-in, så håret får fugt uden at blive tynget.
Og husk: selvom produkter som Bain Ultra-Violet og Masque Ultra-Violet er fantastiske, handler det om balance. For meget lilla pigment kan også gøre håret mat eller lilla-tonet. Lyt til dit hår og tilpas rutinen efter behov 🌼